Informationer og meddelelser fra Foldby Vandværk

Forklaring på vandanalyser

 

Vejledning fra Danmarks Private VandværkerSTANDARD nr. 317Emne:       Hvordan læses en vandanalyse – efter 1. januar 1989 v/civilingeniør Annelise Petersen, DONS vandanalytiske laboratorium.l fortsættelse af tidligere i Vandposten bragte artikler om dette emne skal gives en revideret gennemgang af den kemiske og bakteriologiske vandanalyse med henvisning til de nyeste kvalitetskrav, som de foreligger offentliggjort i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29.  August 1988.Kravene er opdelt i “Vejledende værdi” og “Højst tilladelig værdi”.  Som ordet siger, skal “Højst tilladelig værdi” overholdes, mens det skal tilstræbes, at “Vejledende værdi” også er overholdt.  For visse stoffer, hvis forekomst eksempelvis kan være lokalt geologisk betinget, er der åbnet mulighed for, at højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Den kemiske vandanalyse

Farvetal

Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.  Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof (humus) og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved et højt permanganattal.

At farvetallet måles i mg Pt/I betyder, at prøven i laboratoriet sammenlignes med en række farvede standardopløsninger af et platinsalt i forskellig koncentration.

Højst till. værdi: 15 mg/l Vejl. værdi: 5 mg/l

Turbiditet

Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der også refererer til nogle standardopløsninger med formazin.  Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart, selv om det måske ikke umiddelbart kan registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler (kolloider).  Hvis det behandlede vand har for højt jernindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Parameteren er i øvrigt mest egnet til overfladevand.

Højst till. værdi: 0,5 FTU Vejl. værdi: 0,3 FTU

Lugt og smag

Drikkevand skal være fri for lugt og være velsmagende, bortset fra lugt og smag af eventuel chlor.

For at få et mål for dette, kan der foretages såkaldte organoleptiske prøver, hvor vandet fortyndes med lugt- og smagsfrit vand, resultatet opgives som den fortyndingsgrad, hvor forsøgspersoner finder prøven uden lugt og smag.  Hvis fortyndingsgraden opgives som 1, betyder det, at vandet er uden lugt og smag i ufortyndet tilstand.

Højst till. værdi: Fortyndingsgrad 2 ved 120C. Fortyndingsgrad 3 ved 250

pH

pH er et udtryk for vandets sundhedsgrad, således at pH = 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, under 7 er det surt.

Højst till. værdi: 8,5 Vejl. værdi: 7,0-8,0

Ledningsevne

Ledningevne eller konduktivitet er som inddamp-ningsresten et udtryk for vandets indhold af opløste salte og kan benyttes som en hurtig og bekvem metode til kontrol af vandets saltindhold.

Vejl. værdi: Større end 30 ms/m

Permanganattal

Kaliumpermanganattallet er et udtryk for vandetsindhold af ilteligt organisk stof og er defineret ved analysemetoden, der her i landet er DS 275.  Højt permanganattal kan være indikation for, at vandet er forurenet, eller at det vil volde behandlingsmæssige problemer.  Vandet kan være gulfarvet, og der kan være smagsproblemer ved en høj værdi.

Højst till. værdi: 12 mg/l Vejl. værdi: 6 mg/l Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Inddampningsrest lnddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte.  Det er karak-teristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand.  Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides grænseværdien nedenfor, kaldes vandet mineralvand og er som regel ikke anvendeligt til drikkevand.

Højst till. værdi: 1500 mg/l Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.   

Calcium, Ca++

Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate vand-kvalitetskrav til calcium.
Se under Hårdhed.

Magnesium, Mg++

Magnesium er en hårdhedsdanner sammen med calcium.  For højt indhold kan give smagspro- blemer.
Se i øvrigt under Hårdhed.

Højst till. værdi: 50 mg/l Mg Vejl. værdi: 30 mg/l Mg Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Hårdhed, total

Som omtalt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed – et stort indhold giver hårdt vand, et lille blødt vand.
Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, odH, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala:

Total hårdhedsgrad            Betegnelse

0 – 4                       meget blødt

4 – 8                       blødt

8 – 12                     middelhårdt

12 – 18                   temmelig hårdt

18 – 30                  hårdt

over  30                 meget hårdt

Den totale hårdhed er lig med den forbigående plus den blivende hårdhed.  Den forbigående hårdhed kan bringes ud af vandet ved opvarmning, således at den del calcium og magnesium, der er bundet til bicarbonat, udfældes som caliumcarbonat (kedelsten).  Den blivende hårdhed bestemmes som forskellen mellem den totale og den forbigående og kan med tilnærmelse angives som den mængde calcium og magnesium, der svarer til sulfat og evt. chlorid. – l visse tilfælde findes mere bicarbonat end svarende til calcium og magnesium og resten af bicarbonatindholdet er da bundet til natrium og evt. kalium.Der er ikke stillet vandkvalitetskrav til hårdhed, men den totale hårdhed bør ligge mellem 50 og 300 dH.

Natrium, Na+

Natrium forekommer som regel som natriumchlorid eller natriumbicarbonat, afhængig af vandtypen.  Nyere undersøgelser har vist, at et stort indhold af natrium i drikkevand kan være skadeligt for blodtrykket.

Højst till. værdi: 175 mg/l Na

Vejl. værdi: 20 mg/l Na

Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Kalium, K+

Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.

Højst till. værdi: 10 mg/l K

Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.

Ammonium, NH+4

Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager.  I råvand findes oftest fra 0 til 2 mg/l, men visse steder i landet kan findes mængder over 2 mg/l, og vandet må da vurderes med omtanke før en evt. indvinding baseres på en sådan boring.  Råvandets ammoniumindhold vil under korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under et store iltforbrug og medvirken af mikroorganismer, og i rentvand i kemisk balance bør ikke forekomme ammonium, selv om en vis ringe mængde er tilladt.  Hvis omdannelsen ikke er forløbet til ende på vandværket, vil den fortsætte under ukontrollerede forhold på ledningsnettet, hvilket må betegnes som uheldigt.

Højst till. værdi: 0,50 mg/l NH4′

Vejl. værdi: 0,05 mg/l NH4′

Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Jern, Fe

Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjefaldende gener: Aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener for forbrugerne ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed.  Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder (iltfrie forhold) kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier.  Visse steder i landet kan jernet være humint bundet (bundet til organiske humussyrer), og det kan da være vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet 1 00%.

Højst till. værdi: 0,20 mgli Fe

Vejl værdi: 0,05 mg/l Fe   

Mangan, Mn

Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper, men i mindre mængde.  Mangan på ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof.  Det behandlede vand bør derfor være helt manganfrit, selv om kvalitetskravene tillader en vis mængde.

Højst till. værdi: 0,05 mg/l Mn

Vejl. værdi: 0,02 mg/l Mn    

Bicarbonat, HC03

Bicarbonat- eller hydrogencarbonatindholdet er forbundet med begrebet “forbigående hårdhed”, idet den del af hårdhedsdannerne (se calcium og magnesium), der forekommer som især calciumbicarbonat Ca(HC03)2 Vil kunne fjernes fra brugsvandet ved kogning og udfældes som kedelsten.

Vejl. værdi: Over 100 mg/l HC03   

Chlorid, Cr

For højt chloridindhold kan give smagsproblemer(vandet smager salt ved ca. 400 mg/l), risiko for tæring i varmtvandssystemer m.v. Specielt i Danmark med mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag er det vigtigt at holde chloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol.

Højst till. værdi: 300 mg/l Cl-

Vejl. værdi: 50 mg/l Cl-

Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Sulfat, S04-

Forhøjet sulfatindhold kan som chlorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker laxerende   (afførende).  Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte; dette kan især forekomme under iltfrie forhold i varmt-vandssystemer, hvor temperaturen af energimæssige årsager er nedsat.

Højst till. værdi: 250 mg/l S04Velj.

Værdi: 50 mg/l S04-

Nitrat, NO-

For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver “cyanotiske” (“blå børn”).  Der er desuden i de senere år påvist en vis forøgelse i antallet af mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forøget nitratindhold i drikkevandet.  Nitrat i rentvand, sædvanligvis i mængder mindre end5-10 mg/l, er normalt og stammer som regel fra ammonium-omsætning (se under “Ammonium”).  Nitrat i råvand kan – sammen med forekomst af nitrit – være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke.  Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse bl.a. på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat, og det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets bakteriologiske tilstand.

Højst till. værdi: 50 mg/l N03

Vejl. værdi: 25 mg/l N03

Højere værdi kan fastsattes med særlig godkendelse.

Nitrit, NO2-

Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelsen af ammonium på den ene eller den anden måde.  Hvis nitrit påvises, selv om spor, i en frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening og bakteriologisk aktivitet.  Forekomst af nitrit i rentvand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan under visse driftforhold forekomme og er tegn på, at omsætningen af ammonium er i gang, men ikke er løbet til ende endnu.

Højst till. værdi: 0,1 mg/l N 02

Vejl. værdi: ikke målelig.

Phosphor, total,

P Phosphor forekommer i uforurenet drikkevand som orto-phosphat (phosphat), og det ville være mere i overensstemmelse med de øvrige salte i drikkevandet at opgive parameteren som phophat. Imidlertid stiller bekendtgørelsen krav til phosphor, hvorfor en omregning kan komme på tale.  Forekomst af phosphat i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening (tilløb af overfladevand), men også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som phosphat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis dissefungerer tilfredsstillende.  Der bør derfor ikke forekommephosphat i rentvand, ej heller som spor.

Højst till. værdi:0,46 mg/l P04-, 0,15 mg/i P

Vejl. værdi: ikke målelig,

Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.   

Fluorid, F’

Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries (huller i tænderne), og tandlægerne mener, at det gunstige indhold til dette formål er ca. 1,2 mg/l.  Til gengæld anses et kun lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt.

Højst till. værdi: 1,5 mg/l F-

Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.

Ilt, O2

Under vandbehandlingen iltes vandet normalt (ellers kan f.eks. jern og mangan ikke frafiltreres), og denne iltning skal være så kraftig, at der i det færdige vand skal være mindst 5 mg/I ilt tilbage, efter at også ammonium er blevet tilfredsstillende omdannet.  Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vækst af bakterier, der kan vokse under iltfrie (anaerobe) forhold.   

Aggressiv kuldioxid, C02

Aggressivt grundvand (med indhold af agg. C02) forekommer især i Jylland, hvor jorden er kalkfattig, samt i overfladevand med lavt saltindhold.  Fælles for begge vandtyper er en lav hårdhed (meget blødt – blødt vand.  Ved passende vandbehandling “afsyres” vandet, og det færdige vand må ikke indeholde agg. C02 der kan virke tærende på jern og beton.  Derimod kan vandet godt indeholde en vis mængde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag.  Mængden er i øvrigt afhængig af ligevægten bicarbonat/carbonat og pH.

Højst till. værdi: 0 mg/l agg.  C02   

Methan, CH4 Svovlbrinte, H2S

l råvandet kan der visse steder i landet forekomme methan og/eller svovlbrinte, som begge skal luftes eller blæses af tidligt i behandlingsprocessen.  Methan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der især kan give bakteriologiske problemer; svovlbrinte er ildelugtende (sområdne æg) og fjernes som regel mere villigt en methan.

Højst till. værdi: 0 mg/l CH4 hhv.  H2S

Aluminium, Al

Aluminium i dansk vand forekommer som regel kun i egne med surt grundvand, hvor aluminium går i opløsning fra jordskorpen, eller hvis der tilsættes aluminiumsforbindelser under vandbehandlingen, og der skal derfor også kun undersøges for evt. aluminiumindhold i disse to tilfælde. Bortset fra problemer for visse dialysepatienter, regnes aluminium ikke for særligt sundhedsfarligt, men nogle undersøgelser peger på tidlig senilitet ved indtagelse af aluminium.

Højst till. værdi: 0,2 mg/l Al

Vejl. værdi: 0,05 mg/l Al

Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.   

Nikkel, Ni

Som repræsentant for den store gruppe tungmetaller, der ikke er naturligt forekommende i dansk vand, er nikkel blevet valgt, fordi dette metal er let opløseligt og dermed hurtigt transporterbart til grundvandet.  Hvis der forekommer nikkel i en boring, vil det derfor ogsa’ være rimeligt at søge efter andre tungmetaller, mens på den anden side en manglende nikkelforekomst kan tages som tegn på, at der sandsynligvis ikke forekommer tungmetalforurening. Nikkel er allergifremkaldende og kan give eksem. Da nedsivning sker over en årrække, skal der kun undersøges for nikkel én gang om året.

Højst till. værdi: 0,020 mg/l.

Ingen vejl. værdi fastsat.   

NVOC

NVOC er en engelsk forkortelse for “ikke flygtigt organisk kulstof’ og er en såkaldt samleparameter, d.v.s. en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof.  Som eksempel på stofgrupper, der er omfattet af analysen, kan nævnes: Humuslignende stoffer, phenoler, organiske syrer, detergenter, vandopløselige opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler.  Bortset fra humus er ingen af disse stoffer naturligt forekommende, og en forhøjet NVOC-værdi kan være tegn på, at der skal søges efter forureningskilder.  Man må imidlertid være opmærksom på, at højt permanganattal, forårsaget af humus, ogsa giver forhøjet NVOC. Der er ikke i bekendtgørelse 515 anført nogen grænseværdier, NVOC skal være så lav som muligt, helst under 3 mg/l C, men ændringer er vigtige at iagttage.  NVOC skal som nikkel højst måles én gang om året.       

Den bakteriologiske vandanalyse (mikrobiologiske faktorer)   Coliforme bakterier

Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier.  Påvisning af coliforme bakterier tages derfor som et tegn på forurening, bakterien er en såkaldt indikatorbakterie.

Højst till. værdi: Ikke målelig pr. 100 ml.

Termotolerante (fækal) coliforme bakterier

Forstavelsen fækal – hentyder til, at bakterien tilhører den gruppe af coliforme bakterier, der lever i varmblodede dyr og menneskers tarmkanal (fæces).  Også denne bakterie er indikatorbakterie for forurening, mere specifikt med tilløb fra kloak, septictank, mødding, gylletanke o. lign.

Højst till. værdi: Ikke målelig pr.  100 ml.   

Kimtal, 37-C

Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig været tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand. Højst till. værdi ved afgang fra værk: 5 pr. ml.

Højst till. værdi på ledningsnet: 20 pr. ml.

Vejl. værdi på ledningsnet: 5 pr. ml.   

Kimtal 21 OC

Dette kimtal giver et udtryk for antallet af ‘kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (Jord.  Og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.  De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.  Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Højst till. værdi ved afgang fra værk: 50 pr. ml.

Højst till. værdi på ledningsnet: 200 pr. ml.

Vejl. værdi på ledningsnet: 50 pr. ml.